Denne ydmyge duo har
end ikke villet belast musikken med et orkesternavn – den har alene
navn efter de 2 musikere.
Sturla Eide Sundli
(violin, hardingfele) og Andreas Aase (guitar, bouzouki). Det
er, hvad udgiver har ønsket at fortælle os om de 2 musikere, men på
coveret er der en lakonisk besked om, at yderligere oplysninger om
slåtter og musikere findes på
www.2L.no.
Der er ikke engang et billede af de 2 musikere, deres instrumenter
el. lign. Jeg synes dæl'me det er frækt, men dybest set rejser det
jo blot en forhåndsforventning om noget meget nutidigt og/eller
meget enkelt ...
Til gengæld er der et billede af en barket, jævnt beskidt bondenæve,
som fremviser lidt grus – er det mon sølvspåner udvasket fra elven,
eller …? Næh, det er såmænd "Mel's hand with gold", California 1999.
Musikken er gennemgående violin eller hardingfele, kompetent og
magtfuldt, meget personligt spillet og dogmeagtigt enkelt
akkompagneret af et enkelt pizzikeret strengeinstrument. På en
enkelt skæring er det guitar alene … med udtryksfuldt melodispil.
Musikken – og coverteksten – insisterer på rytmiske elementer i al
norsk traditionel musik, men der er også plads til en mere
balladepræget bearbejdning
Nutidigt er det måske ikke, men alligevel så enkelt, at det fremstår
i problemløs overensstemmelse med vor tids holdning til enkelhed og
klarhed ...
I
skærende kontrast til "til almuen", anmeldt andetsteds i dette blad,
er musikken her uprætentiøs og folkelig. Glimmer … ja, selv
titlen afspejler en ironisk distance til pænheden og finheden.
Parallellen til vore egne Haugaard & Høirup synes
nærliggende, og sammenligningen kan godt tåle til en skiftende
gennemlytning af disse 2 grupper. På Glimmer er musikken
imidlertid mere beskeden, mere ydmyg over for genren og stoffet – og
måske også lige godt og vel tilbageholdende på nogle af numrene.
Det
er fremragende folkemusik, som holdningsmæssigt er helt i orden.
Det er jo i sig selv ikke så lidt. Tilmed er musikken så også
lytteværdig, velspillet og ganske snildt skruet sammen. God
fornøjelse. |